Året 2024 begyndte med en historisk begivenhed i Danmark. Efter mere end et halvt århundrede på tronen valgte dronning Margrethe at abdicere, og vi fik en ny konge. Tronskiftet gav anledning til både festligheder og refleksion over, hvilken rolle monarkiet spiller i vores samfund. Men mens mange fejrede kontinuiteten i denne gamle institution, rejste det også et vigtigt spørgsmål: Passer monarkiet stadig ind i et moderne demokrati?
Når vi taler om demokrati, handler det om noget langt større end stemmebokse og valghandlinger. Demokrati handler om lighed. Det handler om, at hver eneste borger har samme ret til at blive hørt og samme mulighed for at forme fremtiden. Men vores demokrati rummer en undtagelse. En undtagelse, der underminerer de idealer, vi ellers bygger vores samfund på. Denne undtagelse er monarkiet.
Monarkiet er en institution, der er skabt i en tid, hvor demokrati var en fremmed tanke. Det bygger på idéen om, at magt og privilegier ikke skal fordeles efter evner, men efter slægt. I dag accepterer vi dette system, ikke fordi det er retfærdigt eller nødvendigt, men fordi vi er vant til det. Men vaner er ikke et argument. Og i et samfund, der værdsætter lighed, er det svært at retfærdiggøre, at én familie fødes til en position, som resten af os aldrig kan opnå – uanset hvor dygtige, engagerede eller visionære vi måtte være.
Vi danskere går til valg og vælger vores ledere. Vi kræver gennemsigtighed, ansvarlighed og respekt for loven fra dem, vi sætter til at lede os. Men kongehuset står udenfor dette. De er ikke valgt, de kan ikke afsættes, og de er ikke ansvarlige over for nogen. Hvordan kan vi forklare det paradoks til os selv – eller til kommende generationer? Hvordan kan vi hævde at være et moderne demokrati, når vi fastholder en institution, der bygger på alt andet end demokratiske principper?
Når vi kigger ud i verden, bliver det tydeligt, at vi ikke er alene om dette problem. Men vi ser også, hvor galt det kan gå, når monarkiet bliver en kilde til konflikter og skandaler. I Norge har vi set, hvordan prinsesse Märtha Louise og hendes mand har brugt deres relation til kongehuset til at promovere kontroversielle forretningsprojekter og alternative behandlingsformer. Disse sager har skabt debat og splittelse i det norske samfund. Ydermere har Marius Borg Høiby, som har et meget nært tilhørsforhold til det norske kongehus, skabt overskrifter. Hans handlinger, adfærd og brug af forbindelser har gentagne gange bragt kongehuset i forlegenhed. Disse eksempler viser, hvor sårbart monarkiet er i en tid, hvor offentligheden kræver større ansvarlighed.
Men vi ser også lande, der har fundet en anden vej. I Finland, Island og Tyskland har man valgt præsidenter som statsoverhoveder. De er ikke magtfulde monarker, men symbolske ledere, der repræsenterer nationen uden at skabe privilegier. De vælges af folket eller af parlamentet, og de står til ansvar for deres handlinger. Disse lande er ikke mindre demokratiske eller mindre stabile end Danmark. Tværtimod. De viser, at det er muligt at bevare både værdighed og samling uden at give afkald på lighed og ansvar.
I Danmark bliver vi ofte fortalt, at vores kongehus er en samlende kraft. Men hvad betyder det egentlig? Samler det os at have en familie, der lever i privilegier, som resten af os kun kan drømme om? Skaber det fællesskab, at vi finansierer deres livsstil gennem vores skattekroner, uden at vi får lov til at vælge, hvem der skal have den ære? Vi har set, hvordan kongehuset gang på gang bliver en kilde til debat og kritik. Fra prins Joachims frustrationer over sin rolle til de dyre ceremonier og privilegier, der ikke altid harmonerer med det, mange danskere ser som passende. Disse sager viser, at monarkiet ikke er hævet over konflikter. Tværtimod.
Vi i Republik Nu tror på, at Danmark kan gøre det bedre. Vi tror på, at vi kan skabe en republik, hvor vores statsoverhoved vælges på baggrund af deres evner, visioner og vilje til at tjene landet. En republik betyder ikke, at vi skal opgive vores historie eller vores traditioner. Det betyder, at vi skal opdatere dem, så de passer til det samfund, vi ønsker at være. Et samfund, hvor ingen er født til magt, og hvor alle har samme mulighed for at bidrage.
Danmark har altid været et land, der turde tænke nyt. Vi var blandt de første til at indføre demokrati, give kvinder stemmeret og skabe en velfærdsstat, der sikrer alle borgere en chance i livet. Nu er tiden kommet til at tage det næste skridt. Lad os gøre op med monarkiets paradoks og skabe en fremtid, hvor vores værdier ikke blot er ord, men handling. En fremtid, hvor Danmark er en republik – stolt, demokratisk og forenet.
Tak og godt nytår.
