VELKOMMEN TIL REPUBLIK NU
Vi bruger cookies, forbliven på siden anses for accept.
Vind debatten
Du kender sikkert den situation i en debat, at det ”gale” synspunkt - i vores tilfælde det royalistiske - vinder frem, fordi den som forsvarer det, virker mere overbevisende. Det skyldes nogen gange, at republikaneren, ikke er bevidst om argumenterne, og om at hans udgangspunkt faktisk er gunstigt. Derfor bliver han bragt i forsvarsposition og bruger billedlig talt skjoldargumenter.
Det er tid at drage sværdet af skeden og spørge vores ven royalisten, hvorfor han ikke vil demokratiet og lighedsprincippet for alvor. Det man skal holde sig for øje er, at man angriber ud fra en præmis, langt de fleste bekender sig til. Så i princippet er langt de fleste republikanere og har i virkeligheden kun en række pudsige undtagelsesargumenter, herunder gennemgås nogle af de mest almindelige.
Kransekage-argumentet
Nej, Dronningen har masser af skjult magt.
Royalister fremfører ofte, at dronningen kun er en kransekagefigur, som ikke har nogen virkelig magt. Selvom om monarken rigtigt nok ikke har formel magt, er det noget sludder. Hoffet uddeler ordner og inviterer til selskaber. En bestemt type mennesker vil gøre alt for blive dekoreret og for at blive inviteret til selskaberne. Hvis monarken ikke selv forstår at udnytte det enorme potentiale for ikke transparent og illegitim magtudøvelse heri, kan man sagtens forestille sig en hofsnog i hendes nærhed, der vil og kan udnytte situationen.
Endelig sidder dronningen i statsrådet, som nok er en formalitet, men som giver hende mulighed for at netværke alt for let med de mest indflydelsesrige politikere.
Stabilitetet- og kontinuitets-argumentet
Velfungerende institutioner og kultur sikrer stabilitet og kontinuitet, monarkiet er enten ligegyldigt eller direkte skadeligt i den sammenhæng.
Dette argument for at beholde kongehuset er måske det eneste, som tilsyneladende har noget for sig; det er nemlig farligt at rive større samfundsinstitutioner ned blot for at vaske tavlen ren, og de demokratiske samfund er karakteriseret ved velfungerende institutioner. Men disse institutioner fungerer ved deres principper og ikke ved enkeltpersoner. Svagheden ved monarkiet er blandt andet dets afhængighed af hvilken person, der tilfældigvis bliver konge.
Selvfølgelig præger personer også i nogen grad vores andre institutioner, men disse personer er enten valgte eller meriterede og de erstattes løbende efter endt valgperiode, eller når karrieren slutter.
Stabiliteten i Danmark og de andre nordeuropæiske kongedømmer skyldes befolkningen og kulturen i disse lande og ikke monarkierne, at tilskrive monarkierne æren er at bytte om på A og B. Derimod forklarer stabiliteten, at man endnu ikke har gjort op med kongedømmet, men nu er tiden inde til at gøre det på en rolig og velordnet måde. For monarkiet skal selvfølgelig afvikles på en velordnet rolig måde og erstattes af noget velgennemtænkt.
Historie-argumentet
Vores historie er fortryllende og fascinerende, den bliver hos os, mens samfundet heldigvis udvikler sig.
Erklær dig enig med modparten i at historien er vigtig at kende, og nævn gerne den historiske kendsgerning, at en dansk konge (Christian X) for mindre 100 år siden satte demokratiet ud af kraft, så jo man kan lære noget af historien.
Udover at være lærerig, er historien - ikke mindst den om kongerne - fascinerende og underholdende, men det kan ikke blive et argument for at beholde en institution, som langsomt bør afvikles.
Vi har i Danmark afviklet mange ting som hører til vores historie
Disse ting skal formodentlig ikke genindføres, fordi de er en del af vores historie.
Eksport-argumentet
En demokratisk stat skal ledes ikke som en eksportvirksomhed.
Men bed alligevel modparten om at dokumentere præcist, at monarkiet skulle gavne eksporten.
Det er en slags prostitution at vælge statsoverhoved ud fra vedkommendes evne til at promovere eksporten. Statsformen skal afspejle folkesuveræniteten og intet andet.
Hvis man går ind på argumentet, bør man forlange at modparten (understreg at han har bevisbyrden) dokumenterer meget præcist med valide undersøgelser, hvordan monarkiet skulle gavne eksporten. Fremfør under alle omstændigheder, at folk i andre lande ikke er idioter, og at de naturligvis kun køber vores produkter, hvis disse er konkurrencedygtige.
Turisme-argumentet
En demokratisk stat skal ikke ledes ikke som en turistvirksomhed.
Men bed alligevel modparten om at dokumentere præcist, at monarkiet skulle gavne turismen.
Dette er i lighed med eksportargumentet et prostitutionsargument og statsformen skal stadigvæk udelukkende afspejle folkesuveræniteten og ikke vælges eller beholdes for at promovere turismen.
Bevisbyrden er hos royalisten forlang atter præcis og konkret dokumentation ; er det rigtigt at kongehuset tiltrækker turister?
Mange turister ved ikke engang, at Danmark er et Monarki og kongehuset er ikke på listen over de ting der trækker turister til som f.eks. Tivoli, Christiania og Legoland. Bygninger og anlæg der historisk er forbundet med kongedømmet kan nemt fremvises for turister i republikken Danmark.
Det som forener os – argumentet
Nej, det er noget langt bedre der forener os.
Republik nu ville ikke findes, hvis kongehuset forenede alle danskere. Det fælleskab, som vi også insisterer på at være en del af, består af demokratiske institutioner, en kultur med forholdsvis lige muligheder, oplysningstraditioner og fredelige konfliktløsningsmodeller.